?: Hvor lang tid tog det at organisere denne ekspedition? Hvordan blev mærkningsprogrammet udviklet?

!: Denne ekspedition var lang tid undervejs. Jeg havde lagt planer om at fange og løfte hvidhajer op af vandet i to år før jeg så et billede af Chris Fischers nye moderskib. Jeg var midt i at designe en oppustelig lift, men ingeniørarbejdet havde endnu nået omkring konceptet. Det nuværende SPOT mærkningsprogram var en naturlig forlængelse af mit eksisterende popup mærkningsstudium. Popup mærkningerne havde udført deres opgave og SPOT mærker var i stand til at forsyne komplimenterende data, som ville kunne udfylde nogle huller.

?: Hvad gør denne ekspedition anderledes? Hvorfor tror du, at det aldrig er blevet gjort før?

!: SPOT mærkning af hvidhajer har faktisk været gjort før, men aldrig på denne skala. Denne ekspedition var den første til særligt at gå efter voksne hajer. Tidligere studier har ikke tacklet voksne hvidhajer, som følge af deres massive størrelse. At håndtere en haj som vejes i tons kræver specialiserede evner og udstyr.

?: Hvad har dine opdagelse under ekspeditionen afsløret indtil videre?

!: Selvom jeg endnu ikke er klar til at afsløre alle studiets hemmeligheder, så kan jeg fortælle at vore opdagelser omskriver alt hvad vi troede vi vidste om hvidhajer. Vi har en række videnskabelige artikler, som bliver offentliggjort netop nu, og mange af vore resultater vil blive afsløret under et internationalt Hvidhaj symposium i februar.

?: Hvad var den mest mindeværdige dag på ekspeditionen, og hvordan var den?

!: Den mest mindeværdige dag under denne ekspedition var at løfte vor første store, voksne hun hvidhaj op af vandet. At stå øje-til-øje, ved siden af sådan et succesrigt rovdyr var overvældende. Jeg har stirret ind i disse øjne mange gange i deres naturlige omgivelser (under vand), men dette var den første gang jeg inviterede en 1800 kg. tung haj på en kort visit i mit miljø.

?: Hvad var det mest udfordrende aspekt ved ekspeditionen?

!: At fange en hvidhaj er faktisk ikke så svært. Hvis man viser dem et lækkert stykke madding, vil de æde det. Den virkelige udfordring var at finde på en måde at løfte dem op af vandet på, og i den udtalelse er kombinationen af mange mikro-udfordringer som skal løses  for at lykkes med det. Jeg må sige at få hajen ind i kurven var den mest vanskelige opgave. Jeg måtte komplet om-designe kurven flere gange mens Chris og Brett gennemgik flere metoder før både, udstyr og besætning kunen samarbejde om at få en haj ind i kurven.

?: Hvorfor er studiet af hajer vigtigt? Hvilken rolle spiller de for havets økologi? Hvorfor er det vigtigt at bevare og beskytte den store hvide haj?

!: Hvidhajen er et meget vigtigt rovdyr I toppen af verdenshavenes fødekæde. Disse hajer er ansvarlige for at vedligeholde sunde bestande af de dyr, som de jager; uden dem kunne disse økosystemer komme ud af balance og blive ustabile. Endvidere er hvidhajerne sårbare, karasmatiske væsner, som fortjener samme bevaringsindsats som deres brødre på landjorden, løverne, tigerne og bjørnene i denne verden.

?: Hvad kan mennesket lære gennem at forstå den store hvide hajs livscyklus?

!: Opklaringen af mysterierne omkring den store hvide hajs livshistorie vil give menneskene en forståelse for kompleksiteten af havets økosystem, så vel en indsigt I, at menneskelige aktiviteter kan have en dramatisk betydning for haj bestanden, selv om det ikke er tilsigtet. Jeg tror også at det vil skabe en større accept af hvidhajerne, hvis seerne virkelig får mulighed for at lære dem at kende.

?: Hvorfor lige hajer? Hvad tiltrak dig ved hajer? Hvornår vidste du, at du ønskede at studere hajer?

!: Ærlig talt så var mit projekt med hvidhajen et tilfælde. For at gøre en lang historie kort, så mærkede jeg en hvidhaj i ren frustration efter flere ekspeditioner for at mærke store blåfinnet tun fra det østlige stillehav ved Gaudalupe øen. Den blåfinnede tun var forsvundet fra øen (og vendte aldrig tilbage), men jeg fandt en sund bestand af hvidhajer. Dette første mærke var gnisten, der nu har udviklet sig til verdens mest brede og avancerede forskningsprogram om hvidhajer.

?: Du virker ret frygtløs når det drejer sig om at springe i vandet for at hjælpe hajerne med svømme væk efter at de er blevet mærket. Er du aldrig bange for dem?

!: Jeg har indfanget, studeret og håndteret fisk I hele mit professionelle liv. Når jeg ser på hvidhajen ser jeg ikke en frygtindgydende, menneskeædende haj; Jeg ser simpelthen en meget stor fisk. Selvsagt har jeg respekt for de tænder, som de er bevæbnet med, men jeg ved, at hvis jeg er forsigtig, så kan jeg håndtere dem som enhver anden fisk jeg har håndteret tidligere. Når det er sagt, så vil du se mig springe som en gazelle når de vender om og svømmer imod mig i kurven!

?: Hvorfor tror du, at du har fanget flere hanner end hunner? Skyldes det bestandens størrelse, eller tror at hannerne har en store tendens til at gå efter maddingen end hunnerne?

!: Selvom kønsfordelingen for hvidhajer er 1:!, så vender de voksne hunner ikke tilbage til Guadalupe øen hvert år, derfor er der flere hanner tilstede ved øen. Det menes at hunnerne kun føder en gang hvert andet år, så deres vandringscyklus kan være forskellig fra hannerns. Hannerne vil gerne score hvert år.

?: Er der andet du ønsker at dele med os, om hvad du tog med dig fra denne oplevelse?

!: Det har været meget berigende at bringe hvidhaj forskningen op på et niveau, som ingen kunne have drømt om for bare 15 år siden, men det har været endnu mere berigende at være en del af en gruppe mennesker, som blev bragt sammen for at tackle denne udfordring, og at opleve denne gruppe udvikle sig til et meget seriøst og omsorgsfuldt professionelt team. Det er mere end et team, det er en familie.