BESKRIVELSE

I dag er bekymringen om følgerne af den globale opvarmning stor. Ikke mindst i Danmark hvor konsekvenserne af en stigende vandstand i havene omkring os hurtigt ville kunne mærkes. Dog har mennesker før i tiden levet under ekstreme klimaforandringer og tilpasset sig. I stenalderen steg verdenshavene langt hurtigere, end de gør i dag. I Nordeuropa forsvandt et område på størrelse med Californien i bølgerne for ca 8.200 år siden.

Arkæologer har nu rekonstrueret dette tabte land og har givet det navnet Doggerland. De mener, at stenalderens europæere levede her under de mest ustabile forhold og banede vejen for en ny avanceret kultur. Beretninger om store oversvømmelser og sunkne verdener kan ikke - trods alt - udelukkende være myter.

Med til at kaste lys over konsekvenserne af denne forhistoriske naturkatastrofe af kosmiske dimensioner er flere danske forskere. En af dem er Jørgen Dencker, marinarkæolog og cand.phil. i forhistorisk arkæologi ved Vikingeskibsmuseet. I programmet tager han seerne tilbage i tiden ved hjælp af de opsigtsvækkende fund, han gør på havets bund. Forholdene her betyder, at levn fra fortiden ofte bevares bedre end på landjorden. Derfor tager programmet seerne en tur med ned i dybet og 12.000 år tilbage - tiden inden de forhistoriske klimaforandringer.

Missionen er ikke blot at finde små fragmenter fra fortiden, men at sammenstykke disse til et helhedsbillede, der kan give os en forståelse af stenalderens levevis og samfund.
Også den danske forsker Anders Fischer, projektforsker ved Kalundborg og Omegns Museum er med til at finde brikkerne til dette store puslespil.

Gennem detektivarbejde og digitale rekonstruktioner baseret på den nye viden, som bl.a. disse danskere har været med til at frembringe, er det lykkedes at skabe en overbevisende fremstilling af datidens landskab og dets indbyggere - jæger/samlerene. På grund af forbedrede teknologier bliver forskerne stadig klogere på stenalderens livsvilkår og hverdag, som bød på mange trusler – en af dem altså en oversvømmelse så voldsom, at et enormt landområde blev opslugt af havet, og det vi i dag kender som Storbritannien blev separeret fra resten af det europæiske kontinent.

Nu er dette forsvundne land, Stenalderens Atlantis, blevet genskabt ved hjælp af imponerende computergrafik. Programmets høje kvalitet er blevet til i et samarbejde med produktionsselskabet Wall to Wall, der bl.a. også stod bag den prisbelønnede produktion Neanderthal. Med en meget højtudviklet sans for detaljer har produktionsselskabet bragt stenalderens Atlantis og datidens dramatiske livsvilkår til live på en meget naturtro måde.

Det detaljerede billede, som tegner sig i kølvandet på de nye fund, tvinger forskerne til at revurdere deres opfattelse af livet i stenalderen, som hidtil har været anset for at være en epoke udelukkende bestående af jæger/samlere, der som hvileløse nomader kæmpede for at overleve i en barsk vildmark uden at efterlader sig spor af synderlig værdi. Nu tyder alt imidlertid på, at mennesker allerede i stenalderen have permanente eller semi-permanente bosættelser og sofistikerede sociale strukturer. Bl.a. tyder flere nye fund på, at man levede af og arbejdede med jorden langt tidligere end hidtil antaget, nemlig omkring tidspunktet for de voldsomme klimaforandringer, som tilsyneladende resulterede i ændringer af stenaldersamfundets indretning og levevis.

EPISODE GUIDE

  • Stenalderens Atlantis
    Følg mandskabet i bla. Danmark, der rekonstruerer en gammel tabt europæisk verden, som eksperterne tror, sank i havet midt i stenalderen.
ANNONCE

BILLEDER

VIDEOKLIP

http://assets.natgeotv.com/Shows/3191.jpg